Jeg nærmer mig

Jeg knokler. Jeg knokler med den der træning. Jeg skal nå op på 10,4 kilometers løb d. 2/9, og timeglasset er så småt ved at løbe ud. I går var løbedag, og jeg havde sat tidsintervallet op til 24 minutters udtur og så tilbage igen. Hjem og måle ruten på I Forms hjemmeside. Jeg regnede med små 7 kilometer. Stor var så glæden, da jeg opdagede, at jeg faktisk havde løbet næsten 8 kilometer. Jeg kunne godt mærke, at udturen gik bedre end den plejer, og jeg løb hurtigere end vanligt, men alligevel var det dejligt, at det havde givet så meget extra. Så nu mangler jeg kun godt 2 kilometer, før målet er nået.

Bentøjet og resten af kroppen responderer stadig fint på træningen. Der er ikke mange steder, det gør mere ondt, end det er til at holde ud :o) Jeg har lavet lidt om på planerne. Det er stadig kun hver anden dag, der er løb på programmet. Men nu har jeg også lagt lidt træning ind på de øvrige dage. Motionscykel og styrketræning samt træning af fødder sørger for, at resten af det gamle skrog kan følge med den øgede belastning.

I morgen skal der forsøges med en opmålt rute fra starten. Hidtil har tiden været det afgørende, og så er den nåede distance opmålt ved hjemkomsten. Men i morgen skal der løbes 8 kilometer sharp! Det bliver spændende - og måske lidt risikabel. For kl. 11 står 2.C. parat til at fejre Jesper med skattejagt, pindemadder og kagemand.

Over hækken

Min nabo spurgte forleden, om jeg var gravid!!! "Nej," svarede jeg, "jeg er bare tyk!" og jeg uddybede, at jeg nok skulle mene, at jeg var blevet for gammel til den slags. Naboen svarede så heldigvis, at det da er meget normalt, at folk først i 40´erne stadig får børn. Hvortil jeg tænkte, at godt nok er det lidt fornærmende at blive spurgt, om man er gravid, når man nu på det bestemteste ikke er det, men det var da afgjort en formildende omstændighed, at han tilsyneladende troede, at jeg er først i 40´erne, når jeg nu hastigt nærmer mig de 50 :o)

En værre gang pølsesnak

Vi fejrede min svigerindes 60 års dag i går. På et dejligt sted nær Vesterhavet var vi samlet til en hyggelig dag med god mad og hygge. Vi sad ved bord med vores norske familie, ungernes kusine og hendes mand. De nød den danske mad og den rare atmosfære. Undervejs snakkede vi om, ja, mad og hygge og prøvede at få begreberne på plads på norsk. Kusinens mand synes, at dansk mad smager bedre end norsk. Det er som om, danskerne stiller højrere krav og ikke vil finde sig i mad af ringe kvalitet, siger han.

Vi drøftede også, om der findes noget på norsk, der er det samme som den danske hygge. Begrebet findes ikke rigtig på andre sprog, men vi kunne blive enige om, at hygge er noget med puder, dyner, sofahjørner, stearinlys, ild i brændeovnen og, ja, mad! Min mand kom til at tænke på, at vi i det danske sprog har utrolig mange ord, der relaterer sig til mad. Prøv engang bare at se, hvad vi morede os over resten af eftermiddagen:

"Han er et ordentlig brød", "Er det ikke et "rugbrød", der kører der?", "Sikke en dejlig sild, der går der", "Hun er en lækker steg", "Der er vist gået totalt kage i den", "Den musical var da en værre gang sødsuppe", "Det er en værre suppedas, vi er havnet i", "Jeg skal lige ud og "hælde vandet fra kartoflerne"", "Hendes hår er leverpostejfarvet", "Han har blomkålsører", "Nu går det vist helt bananas", "Det må du sandelig "rundstyk"", "Så går vi til makronerne", "-og til vaflerne", "Vi skal ind og se en lagkagerevy", "Jeg hørte en rigtig smørtenor", "Han er noget af en bøf", "Han jokkede i spinaten", "Sikke nogen store meloner, eller skulle jeg sige nødder" :o) "Hun pærede noget rundt i det","De bor på en koteletgrund", "Uha, han er da en rigtig frikadelle", "Han har pølsefingre",  "Han har jordbærtud", "Nu er det agurketid",

"Det var da vist en værre gang pølsesnak!", :o)

Rigtig god søndag!

Det er utroligt...

Så har jeg snart været tilbage på arbejde 2/3 af den tid, jeg holdt sommerferie. Det er utroligt, så hurtigt tiden går!

I går startede ungerne igen i skole. Det er utroligt, så hurtigt man glemmer rutinerne omkring morgenritualet!

Katrine startede i 5. klasse og Jesper i 2. klasse. Det er utroligt, så store de er blevet!

Den sidste uges tid, har jeg ladet være med at sætte mig i sofaen med et glas vin tidligt på aftenen. Det er utroligt, så meget tid, det pludselig giver om aftenen!

Når ikke jeg sætter mig i sofaen med et glas vin tidligt på aftenen, tænder jeg heller ikke for fjernsynet. Det er utroligt, hvor lidt jeg savner den flimmer!

For et år siden fik jeg konebil. Det er utroligt, så glad og fri den får mig til at være!

Jeg skal ud på min rutinemæssige løbetur senere i dag. Det er utroligt, at jeg er kommet til at holde af den!

Jeg har lige modtaget en sms fra min far på 81: "Der er dejligt i Skagen, vi drikker irish coffee på Brøndums Hotel". Det er utroligt, at jeg kan glæde mig på hans vegne, næsten uden at blive misundelig!

Jeg tænker, jeg hellere må overveje, hvad vi skal spise til aftensmad. Det er utroligt, så idéforladt man pludselig kan blive!

Jeg må hellere stoppe dette indlæg. Det er utroligt, hvad man kan få tiden til at gå med!

"Du ligner nu mest Elvis om morgenen"

sagde Katrine, da vi kom til at snakke om hår forleden.

Anledningen var en episode på arbejdet, som alle griner en del af for tiden. Jeg var gået ud på metalværkstedet for at aflevere et eksemplar af den nye rygepolitik til ophængning. Værkstedslederen var ikke lige til stede, så jeg lagde blot sedlen på hans bord.

Senere kom han storgrinende hen mod mig. Han fortalte, at da han var kommet tilbage på værkstedet, sagde en af eleverne til ham, at Kirsten ledte efter ham. Det kunne han ikke helt forstå, for de plejede ikke sådan at leder efter hinanden. "Jo," svarede eleven, "hende den gråhårede!". Nu er Kirsten overhovedet ikke gråhåret, så det blev hurtigt klart, at der var tale om en forveksling. Nu stod bare tilbage at finde ud af, hvem det så var, han mente.

Og det var så mig!!!

Så nu er jeg "hende den gråhårede!"

Jeg ved ikke lige, hvad der er bedst: Elvis eller Den gråhårede! Det skal jeg lige tænke lidt over.

Gulerøddernes indtogsmarch

Jeg har brugt en del af Pinsen på at forberede mig. Vi skal have fokus på sukker, faktisk vil vi gerne lave et sukkerstop-kursus i stil med ditto på rygeområdet. En tidligere kollega har samlet en mængde materiale sammen desangående, og selvom jeg synes at kunne konkludere, at sukker ikke er den allerstørste synder, når det kommer til alt det sundhedsskadelige, vi render rundt og indtager, så er der alligevel grund til at være opmærksom.

Det jeg umiddelbart hæfter mig ved er, at jo mere sukkerholdigt spiseligt og drikkeligt, der kommer indenbords, jo mindre plads er der til det, der holder motoren sund og i gang under optimale betingelser. Der er faktisk fare for, at man kan lide af mangel på flere forskellige vitaminer og mineraler, hvis sukkeret fylder for meget. Derudover er der jo dem, der bliver direkte afhængig af sukker, med deraf følgende voldsomme humørsvingninger igennem dagen - dem kan vi tydeligt genkende i vores produktionsskolesystem.

Jeg skal gerne indrømme, at jeg synder på sukkerområdet - ikke mindst i forhold til min lidenskab for vin og slik. Og Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse, den holder jeg mig heller ikke altid under.

Jeg blev dog alligevel en lille smule rystet, da jeg så, hvor stort, eller skulle jeg måske sige lille, et råderum, jeg egentligt har på en uge, når det kommer til de tomme kalorier. Prøv bare at se, hvad vi kvinder må nøjes med!!!


Når det kommer til børn, er det naturligvis endnu mindre, og det kan faktisk være svært at overholde. Nu er det ikke fordi mine unger er udprægede sukkergrise, og de er også overvejende fornuftige i forhold til, hvad de egentlig spiser og drikker. Men de blev faktisk også overraskede over de fakta, jeg kunne oplyse dem om.

Enden på det hele blev, at vi i fællesskab besluttede at lave en empirisk undersøgelse. Vi vil forsøge at leve op til anbefalingerne - ja, for mors vedkommende eliminerer vi helt vinen og slikket, sådan bare for at se, hvordan det er. Også selvom det føleles som om, jeg lige så godt kunne lægge mig til at dø!!! Men der er faktisk nogen, der siger, at man får det bedre af det.

Efter sigende skulle de værste abstinenser være overstået i løbet af tre til fem dage, så det er jo meget nemmere, end at holde op med at ryge - og det har jeg jo klaret, så mon ikke, det kan lade sig gøre?

Jeg har været ud at lege i dag

Mine unge elever ryger alt for meget. Jeg har selv været storryger engang med en altoverskyggende tro på, at det at ryge var så stor en del af min identitet, at det var umuligt at skille fra min personlighed. Ikke desto mindre lykkedes det mig at stoppe med det djævelskab for nogle år siden, og det er ubetinget det bedste, jeg har gjort for mig selv.

Der er faktisk forbløffende mange af de unge mennesker, der gerne vil stoppe med at ryge. Så vi arrangerer rygestop-kurser, de skærer ned, og nogle stopper helt, mens kurset kører. Men snart efter ryger de igen. Man kunne godt miste modet, når man oplever dette, men jeg bevarer håbet og tror på, at det at holde op med at ryge er en proces, der starter med reflektionen over, hvorfor man overhovedet ryger.

På produktionsskolen, hvor jeg arbejder, er det helt legalt at ryge. På nogle værksteder, må man oven i købet selv bestemme, hvornår man holder sine rygepauser, på andre er der fastlagte pauser på bestemte tidspunkter på dagen, og i alle tilfælde er der medarbejdere der ryger, og måske gerne sammen med eleverne. Det er en proces at få vendt holdningen sådan et sted. Og en del af processen handler om at tilbyde noget andet end rygeskuret i pauserne.

Så i dag tog vi på udflugt. Sammen med 20 elever var vi fire voksne i Skallerup Klit Feriecenter for at kikke på, og ikke mindst lege i deres udendørs faciliteter. Vi vil nemlig gerne invitere de unge til at komme med deres bud på, hvad der kunne være sjovt at lege i, når de holder pause.


En del af ønsket er naturligvis, at det der tilbydes i pauserne ikke blot er et alternativ til at stå med kammeraterne i rygeskuret, men også er et reelt tilbud om motion på en sjov måde. Så turen i dag var også en inspirationstur, som forhåbentlig kan føre til et fyldigt idékatalog, som vi kan aflevere til skolens ledelse, når uden er omme. For vi skal afsted igen i morgen. Til et andet sted med sjove lege muligheder.

Så selvom jeg, i min fremskredne alder, er en smule bevægelseshæmmet, og selvom jeg fortsatte, da jeg kom hjem med at spille wii bowling med min søn,

med en deraf følgende skadet albue, og selvom mit øvrige korpus pga tiltagende løbetræning op mod deltagelsen i et lokalt motionsløb lige om lidt, gør så ondt, at jeg, når jeg vågner om morgenen slet ikke er i tvivl om, at jeg ikke er død, så glæder jeg mig til i morgen. Og jeg glæder mig ikke mindst, fordi jeg ser unge - ellers temmelig ugidelige unge - lege og grine og røre sig. Og det åbner håb for, at vi er på rette vej.

Så jeg vil bare kæmpe mig ud af sengen i morgen tidlig og sparke mig selv bagi med ordene: "Kan du så komme i omdrejninger, gamle!"