Jeg har nogen. De gør ondt. De forhindrer mig i at få et naturligt forhold til at gå på toilettet. Og jeg går stille med dørene, når talen falder på dem. Mellem os sagt. Det er ikke lige den første lidelse, man konsulterer lægen med.
For det er jo noget, kun gamle mænd har. Og gamle koner. Og gravide kvinder. Jeg er ingen af delene, vel?
Børn har dem ikke og forstår dem heller ikke:
Scenen er sat for ca. 40 år siden. Jeg ser min venindes storebror stå lænet ind mod toiletdøren med det højre øje presset tæt til nøglehullet. Pludselig lyder det med høj drengerøst:
"Far, far, du må ikke trykke så meget - du får pyramider i røven!!!"
Jeg forstod ingenting men fik nogle meget mærkelige billeder inde i mit hoved.
Måske skulle jeg tage en dyb indånding og se at få bestilt en tid hos lægen...
0 kommentarer:
Send en kommentar