Hastigt halvtreds

Jeg nærmer mig

2010-08-21T10:28:00.001+02:00

Jeg knokler. Jeg knokler med den der træning. Jeg skal nå op på 10,4 kilometers løb d. 2/9, og timeglasset er så småt ved at løbe ud. I går var løbedag, og jeg havde sat tidsintervallet op til 24 minutters udtur og så tilbage igen. Hjem og måle ruten på I Forms hjemmeside. Jeg regnede med små 7 kilometer. Stor var så glæden, da jeg opdagede, at jeg faktisk havde løbet næsten 8 kilometer. Jeg kunne godt mærke, at udturen gik bedre end den plejer, og jeg løb hurtigere end vanligt, men alligevel var det dejligt, at det havde givet så meget extra. Så nu mangler jeg kun godt 2 kilometer, før målet er nået.

Bentøjet og resten af kroppen responderer stadig fint på træningen. Der er ikke mange steder, det gør mere ondt, end det er til at holde ud :o) Jeg har lavet lidt om på planerne. Det er stadig kun hver anden dag, der er løb på programmet. Men nu har jeg også lagt lidt træning ind på de øvrige dage. Motionscykel og styrketræning samt træning af fødder sørger for, at resten af det gamle skrog kan følge med den øgede belastning.

I morgen skal der forsøges med en opmålt rute fra starten. Hidtil har tiden været det afgørende, og så er den nåede distance opmålt ved hjemkomsten. Men i morgen skal der løbes 8 kilometer sharp! Det bliver spændende - og måske lidt risikabel. For kl. 11 står 2.C. parat til at fejre Jesper med skattejagt, pindemadder og kagemand.

Over hækken

2010-08-16T19:55:00.001+02:00

Min nabo spurgte forleden, om jeg var gravid!!! "Nej," svarede jeg, "jeg er bare tyk!" og jeg uddybede, at jeg nok skulle mene, at jeg var blevet for gammel til den slags. Naboen svarede så heldigvis, at det da er meget normalt, at folk først i 40´erne stadig får børn. Hvortil jeg tænkte, at godt nok er det lidt fornærmende at blive spurgt, om man er gravid, når man nu på det bestemteste ikke er det, men det var da afgjort en formildende omstændighed, at han tilsyneladende troede, at jeg er først i 40´erne, når jeg nu hastigt nærmer mig de 50 :o)

En værre gang pølsesnak

2010-08-15T10:03:00.002+02:00

Vi fejrede min svigerindes 60 års dag i går. På et dejligt sted nær Vesterhavet var vi samlet til en hyggelig dag med god mad og hygge. Vi sad ved bord med vores norske familie, ungernes kusine og hendes mand. De nød den danske mad og den rare atmosfære. Undervejs snakkede vi om, ja, mad og hygge og prøvede at få begreberne på plads på norsk. Kusinens mand synes, at dansk mad smager bedre end norsk. Det er som om, danskerne stiller højrere krav og ikke vil finde sig i mad af ringe kvalitet, siger han.

Vi drøftede også, om der findes noget på norsk, der er det samme som den danske hygge. Begrebet findes ikke rigtig på andre sprog, men vi kunne blive enige om, at hygge er noget med puder, dyner, sofahjørner, stearinlys, ild i brændeovnen og, ja, mad! Min mand kom til at tænke på, at vi i det danske sprog har utrolig mange ord, der relaterer sig til mad. Prøv engang bare at se, hvad vi morede os over resten af eftermiddagen:

"Han er et ordentlig brød", "Er det ikke et "rugbrød", der kører der?", "Sikke en dejlig sild, der går der", "Hun er en lækker steg", "Der er vist gået totalt kage i den", "Den musical var da en værre gang sødsuppe", "Det er en værre suppedas, vi er havnet i", "Jeg skal lige ud og "hælde vandet fra kartoflerne"", "Hendes hår er leverpostejfarvet", "Han har blomkålsører", "Nu går det vist helt bananas", "Det må du sandelig "rundstyk"", "Så går vi til makronerne", "-og til vaflerne", "Vi skal ind og se en lagkagerevy", "Jeg hørte en rigtig smørtenor", "Han er noget af en bøf", "Han jokkede i spinaten", "Sikke nogen store meloner, eller skulle jeg sige nødder" :o) "Hun pærede noget rundt i det","De bor på en koteletgrund", "Uha, han er da en rigtig frikadelle", "Han har pølsefingre", "Han har jordbærtud", "Nu er det agurketid",

"Det var da vist en værre gang pølsesnak!", :o)

Rigtig god søndag!

Det er utroligt...

2010-08-12T16:15:00.000+02:00

Så har jeg snart været tilbage på arbejde 2/3 af den tid, jeg holdt sommerferie. Det er utroligt, så hurtigt tiden går!

I går startede ungerne igen i skole. Det er utroligt, så hurtigt man glemmer rutinerne omkring morgenritualet!

Katrine startede i 5. klasse og Jesper i 2. klasse. Det er utroligt, så store de er blevet!

Den sidste uges tid, har jeg ladet være med at sætte mig i sofaen med et glas vin tidligt på aftenen. Det er utroligt, så meget tid, det pludselig giver om aftenen!

Når ikke jeg sætter mig i sofaen med et glas vin tidligt på aftenen, tænder jeg heller ikke for fjernsynet. Det er utroligt, hvor lidt jeg savner den flimmer!

For et år siden fik jeg konebil. Det er utroligt, så glad og fri den får mig til at være!

Jeg skal ud på min rutinemæssige løbetur senere i dag. Det er utroligt, at jeg er kommet til at holde af den!

Jeg har lige modtaget en sms fra min far på 81: "Der er dejligt i Skagen, vi drikker irish coffee på Brøndums Hotel". Det er utroligt, at jeg kan glæde mig på hans vegne, næsten uden at blive misundelig!

Jeg tænker, jeg hellere må overveje, hvad vi skal spise til aftensmad. Det er utroligt, så idéforladt man pludselig kan blive!

Jeg må hellere stoppe dette indlæg. Det er utroligt, hvad man kan få tiden til at gå med!

"Du ligner nu mest Elvis om morgenen"

2010-08-11T07:16:00.003+02:00

sagde Katrine, da vi kom til at snakke om hår forleden.

Anledningen var en episode på arbejdet, som alle griner en del af for tiden. Jeg var gået ud på metalværkstedet for at aflevere et eksemplar af den nye rygepolitik til ophængning. Værkstedslederen var ikke lige til stede, så jeg lagde blot sedlen på hans bord.

Senere kom han storgrinende hen mod mig. Han fortalte, at da han var kommet tilbage på værkstedet, sagde en af eleverne til ham, at Kirsten ledte efter ham. Det kunne han ikke helt forstå, for de plejede ikke sådan at leder efter hinanden. "Jo," svarede eleven, "hende den gråhårede!". Nu er Kirsten overhovedet ikke gråhåret, så det blev hurtigt klart, at der var tale om en forveksling. Nu stod bare tilbage at finde ud af, hvem det så var, han mente.

Og det var så mig!!!

Så nu er jeg "hende den gråhårede!"

Jeg ved ikke lige, hvad der er bedst: Elvis eller Den gråhårede! Det skal jeg lige tænke lidt over.

Gulerøddernes indtogsmarch

2010-05-24T18:23:00.003+02:00

Jeg har brugt en del af Pinsen på at forberede mig. Vi skal have fokus på sukker, faktisk vil vi gerne lave et sukkerstop-kursus i stil med ditto på rygeområdet. En tidligere kollega har samlet en mængde materiale sammen desangående, og selvom jeg synes at kunne konkludere, at sukker ikke er den allerstørste synder, når det kommer til alt det sundhedsskadelige, vi render rundt og indtager, så er der alligevel grund til at være opmærksom.

Det jeg umiddelbart hæfter mig ved er, at jo mere sukkerholdigt spiseligt og drikkeligt, der kommer indenbords, jo mindre plads er der til det, der holder motoren sund og i gang under optimale betingelser. Der er faktisk fare for, at man kan lide af mangel på flere forskellige vitaminer og mineraler, hvis sukkeret fylder for meget. Derudover er der jo dem, der bliver direkte afhængig af sukker, med deraf følgende voldsomme humørsvingninger igennem dagen - dem kan vi tydeligt genkende i vores produktionsskolesystem.

Jeg skal gerne indrømme, at jeg synder på sukkerområdet - ikke mindst i forhold til min lidenskab for vin og slik. Og Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse, den holder jeg mig heller ikke altid under.

Jeg blev dog alligevel en lille smule rystet, da jeg så, hvor stort, eller skulle jeg måske sige lille, et råderum, jeg egentligt har på en uge, når det kommer til de tomme kalorier. Prøv bare at se, hvad vi kvinder må nøjes med!!!

Når det kommer til børn, er det naturligvis endnu mindre, og det kan faktisk være svært at overholde. Nu er det ikke fordi mine unger er udprægede sukkergrise, og de er også overvejende fornuftige i forhold til, hvad de egentlig spiser og drikker. Men de blev faktisk også overraskede over de fakta, jeg kunne oplyse dem om.

Enden på det hele blev, at vi i fællesskab besluttede at lave en empirisk undersøgelse. Vi vil forsøge at leve op til anbefalingerne - ja, for mors vedkommende eliminerer vi helt vinen og slikket, sådan bare for at se, hvordan det er. Også selvom det føleles som om, jeg lige så godt kunne lægge mig til at dø!!! Men der er faktisk nogen, der siger, at man får det bedre af det.

Efter sigende skulle de værste abstinenser være overstået i løbet af tre til fem dage, så det er jo meget nemmere, end at holde op med at ryge - og det har jeg jo klaret, så mon ikke, det kan lade sig gøre?

Jeg har været ud at lege i dag

2010-05-17T18:58:00.014+02:00

Mine unge elever ryger alt for meget. Jeg har selv været storryger engang med en altoverskyggende tro på, at det at ryge var så stor en del af min identitet, at det var umuligt at skille fra min personlighed. Ikke desto mindre lykkedes det mig at stoppe med det djævelskab for nogle år siden, og det er ubetinget det bedste, jeg har gjort for mig selv.

Der er faktisk forbløffende mange af de unge mennesker, der gerne vil stoppe med at ryge. Så vi arrangerer rygestop-kurser, de skærer ned, og nogle stopper helt, mens kurset kører. Men snart efter ryger de igen. Man kunne godt miste modet, når man oplever dette, men jeg bevarer håbet og tror på, at det at holde op med at ryge er en proces, der starter med reflektionen over, hvorfor man overhovedet ryger.

På produktionsskolen, hvor jeg arbejder, er det helt legalt at ryge. På nogle værksteder, må man oven i købet selv bestemme, hvornår man holder sine rygepauser, på andre er der fastlagte pauser på bestemte tidspunkter på dagen, og i alle tilfælde er der medarbejdere der ryger, og måske gerne sammen med eleverne. Det er en proces at få vendt holdningen sådan et sted. Og en del af processen handler om at tilbyde noget andet end rygeskuret i pauserne.

Så i dag tog vi på udflugt. Sammen med 20 elever var vi fire voksne i Skallerup Klit Feriecenter for at kikke på, og ikke mindst lege i deres udendørs faciliteter. Vi vil nemlig gerne invitere de unge til at komme med deres bud på, hvad der kunne være sjovt at lege i, når de holder pause.

En del af ønsket er naturligvis, at det der tilbydes i pauserne ikke blot er et alternativ til at stå med kammeraterne i rygeskuret, men også er et reelt tilbud om motion på en sjov måde. Så turen i dag var også en inspirationstur, som forhåbentlig kan føre til et fyldigt idékatalog, som vi kan aflevere til skolens ledelse, når uden er omme. For vi skal afsted igen i morgen. Til et andet sted med sjove lege muligheder.

Så selvom jeg, i min fremskredne alder, er en smule bevægelseshæmmet, og selvom jeg fortsatte, da jeg kom hjem med at spille wii bowling med min søn,

med en deraf følgende skadet albue, og selvom mit øvrige korpus pga tiltagende løbetræning op mod deltagelsen i et lokalt motionsløb lige om lidt, gør så ondt, at jeg, når jeg vågner om morgenen slet ikke er i tvivl om, at jeg ikke er død, så glæder jeg mig til i morgen. Og jeg glæder mig ikke mindst, fordi jeg ser unge - ellers temmelig ugidelige unge - lege og grine og røre sig. Og det åbner håb for, at vi er på rette vej.

Så jeg vil bare kæmpe mig ud af sengen i morgen tidlig og sparke mig selv bagi med ordene: "Kan du så komme i omdrejninger, gamle!"

Tørresnoren

2010-05-16T14:16:00.001+02:00

Så så man lige to midaldrende mennesker i parcelhuskvarteret stå hånd i hånd og med små smil om læberne betragte vasketøjet, der var nys ophængt på 20 meter spritny tørresnor.

Vi er vist da nået til den alder, hvor de små glæder tæller stort!

Intet er jo skidt uden at være godt for noget

2010-05-16T11:39:00.005+02:00

Forklaring på fænomenet hos kvinder efter overgangsalderen

Den beskyttende effekt af alkohol hos kvinderne sås ved et dagligt forbrug på over 2 glas, hvilket ligger på grænsen mellem et moderat og et stort alkoholindtag. Forskernes hypotese er, at alkohol mindsker knoglenedbrydningen direkte eller ved en indirekte effekt på binyrernes androgener eller på østrogenkoncentrationen. Den gavnlige effekt af alkoholen er størst hos ældre kvinder sammenlignet med yngre kvinder pga. den lave østrogenkoncentration hos kvinder efter overgangsalderen.

Du kan læse hele artiklen her

Og her er en anden glædelig nyhed:

Alkohol synes gavnligt for helbredet - blot forudsat, at forbruget er moderat. Det nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdomme, og nu viser data fra USA, at det også er gavnligt for hjernefunktionen hos ældre, i hvert fald hos kvinder.

Og her kan du få mere at vide om dette fænonem.

Overgangsalder og alderdom - come on!!!

Computerskræk

2010-05-15T20:18:00.005+02:00

I min alder kan det med at forstår computerens forunderlige og nogen gange skræmmende verden være noget af en prøvelse. Da jeg kastede mig ud i at finde ud af sådan et væsen ønskede jeg tit, at der havde været en tast som denne på tastaturet.

Senere fik jeg mulighed for at tage et såkaldt PC-kørekort, og jeg videreuddannede mig til master i alle Office-programmer, så jeg nu med stolthed kan sige, at jeg er mindst lige så ferm som hende her:

Siden har jeg gennem flere år undervist jævnaldrende kursister i programmerne, og det er forbløffende, hvad man oplevede i undervisningslokalerne. Fx. kursisten, der på min ordre om at pege med musen i venstre hjørne af skærmen, løftede musen op mod det pågældende hjørne som var det en fjernbetjening til tv, klikkede gentagne gange på musetasten, for til sidst at proklamere: "Den virker altså ikke!" Eller kursisten, der var nødt til at holde en bog op mod bordkanten, i en kropsstilling der åbnede overhængende fare for hold i nakken, for at få plads nok til at køre musen hen til en ønsket position. I sådanne tilfælde måtte man virkelig bide sig selv i tungen og huske på, at det kunne have været én selv.

Tja, al begyndelse er svær, og jo ældre man bliver, jo sværere bliver det bare at kaste sig ud i al det nymodens. Men så kan man heldigvis tilkalde Helpdesk:

Cola svækker, lammer og medfører ældre muskler

2010-05-15T14:06:00.003+02:00

Øv, man må da heller ikke noget mere.

Og som om man ikke i forvejen ser soleklare tegn på, at man ældes, så læser man nu, at cola fremskynder processen.

Du kan læse mere her og her.

I mellemtiden dribler jeg lige forbi køkkenvasken med de 2 gang 2 liter, der fylder op i køleskabet!

Og forbereder mig på endnu en "Kold tyrker". Første smøgerne, så kagerne og nu colaen. Men min rødvin, den får de ikke lov til at røre, nå!

Inkontinens #2

2010-05-15T09:36:00.010+02:00

Som lovet vil jeg beskæftige mig lidt med begrebet inkontinens. Jeg googlede, og jeg må ærlig talt sige, at jeg blev en smule bekymret.

Det første ord jeg stødte på var "tissvaner!" Gad vide hvor de svømmer og flyver rundt, for sådan én har jeg sgu ikke lyst til at møde!

Nå, der menes nok "tisvaner", men alligevel, sikke et ord! Alene det at have den slags vaner. Det bryder jeg mig ærlig talt ikke særligt om. Ikke desto mindre er det vist meget almindeligt. Inkontinens kan nemlig skyldes, at man indtager for meget væske - gælder det mon også rødvin, for så er jeg vist i farezonen?! Det kan også skyldes, at der er for langt til toilettet, at man holder sig for længe m.m. Alt sammen henført under begrebet "dårlige tisvaner"!

Inkontinens kan også skyldes det, der kaldes "almen svækkelse", herunder at man ikke husker at komme på toilet! Åh nej, tænker jeg så. Er jeg virkelig ramt af almen svækkelse, herunder begyndende demens? Jeg kan ikke rigtig huske det.

Endelig er der også det faktum, at vi jo ændre os hormonelt, vi kvinder, når vi bliver ældre, hvilket skulle have en vis indvirkning på evnen til at holde sig tør. Det er ikke fair. Nu har man i årevis levet med, at man er præmenstruel. Når man så endelig slipper af med det prædikat - ja, så kan de kalde en klimakteriesjatpisser!

En anden bekymring, der presser sig på, er at man tilsyneladende har gavn af at få skemalagt sine "tisvaner"! Se bare:

Kan man kalde det et "tisskema"?

Her skal man noterer hvornår og hvor meget, man drikker. Man skal måle, hvor meget man tisser og ikke mindst, notere hvornår man "lækker"! Ja, lækker det er jeg, men at jeg skulle "lække"! Jeg er sgu da ikke en skude, vel?

For slet ikke at tale om besværet. Jeg skal til fest. Jeg sætter god tid af til at pakke min dametaske, der virkelig lever op til ryet om, at dametasker antager dimensioner, der vil gøre enhver container misundelig. For her skal foruden de sædvanlige dameting, også være plads til mappen med tisskemaer med tilhørende skriveredskaber, et målebæger til drikkevarer, en "tismåler" af en slags: en potte, et decilitermål, en spand, eller...? Og så selvfølgelig et større antal Tena-lady, hvis skiftehastighed og -mængde, jeg forresten også skal huske at notere i skemaet. Og jeg der lider af begyndende demens. Hvordan i alverden skal jeg dog kunne huske alt det?

Og så ser man så lige mig til festen. For det første skal jeg hele tiden sørge for at placere mig i nærheden af toilettet, så jeg ikke skal gå for langt, når trangen melder sig. Skal man forresten meddele de andre i køen, at man er nødt til at komme foran, fordi man har inkontinens og ikke må holde sig for længe? Man kunne evt. vise skemaet frem og verificere, at nu er det altså nu? Og hvad så, hvis der er andre inkontinente i køen? Trækker man så lod?

Når man så endelig når frem til toilettet, så er det frem med skema, målebæger, kuglepen, bind med mere, mens der garanteret allerede bankes utålmodigt på døren. Når man endelig har forrettet sit ærinde, rengjort bægre, skiftet bind, noteret og pakket sammen igen, er der garanteret flere i køen, der må tage deres skemaer frem og notere i feltet "Jeg lækkede urin i forbindelse med..."

Så når vi til maden. Jeg har fundet pladsen nærmest toilettet og har sat mig til rette. Ved siden af min tallerken står decilitermål til opmåling af drikkevarer - egentlig helt godt, så kan jeg jo samtidig decantere min rødvin lidt extra, mens jeg måler mængden! På den anden side af tallerknen ligger kuglepennen klar til at notere i skemaet. Og her bliver jeg så lidt i tvivl om, hvordan jeg skal få nedskrevet de nødvendige mål. Det er måske ikke det mest appetitlige at sidde og notere i et skema, hvori bordherren kan læse: "Vandladning i ml.", "Jeg lækkede urin i forbindelse med...", "Skiftet bind"...

Nej, jeg bliver sgu helt udmattet bare ved tanken! Det kunne være, jeg bare skal gå i gang med de knibeøvelser. Hvis jeg husker det. Og så kunne jeg måske lige nævne mit "lækkeri", når jeg nu alligevel er ved lægen for at tale om min anden pinlige lidelse!

Og til slut vil jeg lige undskylde overfor Kontinensforeningen, at jeg gør lidt grin med deres ordvalg. Der gøres uden tvivl et stort arbejde for at hjælpe de rigtig mange, der lider af disse ret invaliderende problemer.

Inkontinens, pinlig lidelse #2

2010-05-14T18:26:00.004+02:00

Hvor det dog glæder mig, at også yngre medlemmer af den kvindelige race lider af denne ubehagelige lidelse.

Og så skal jeg forresten ikke udelukke, at jeg vil vende tilbage til dette emne, blot vedrørende det lidt mere modne publikum!

Flik flak, boing boing...

2010-05-14T12:14:00.004+02:00

Mit gamle hjerte slog flikflak ved synet af lystige og parringslystne lærker, der trods det triste grå vejr tumlede muntert rundt i luften. Skoven ligger og lokker lige udenfor døren. Og jeg forsøgte at følge op på forsøget med at gå rundt indendørs med de gamle løbesko på fødderne.

Det havde en vis virkning. Pludselig opdagede jeg nemlig, at løbetights og t-shirt havde sneget sig på mit korpus. Jeg prøvede at lade som ingenting. Men pludselig skete der noget mærkeligt. Min store krop hævede sig en halv millimeter over gulvet, og jeg svævede umærkeligt hen mod hoveddøren. Som Pinocchio stadig med snore løftedes min højre hånd og dumpede tungt ned på dørhåndtaget. Og se: Sesam, luk dig op! Døren åbnedes, og jeg svævede videre ud på vejen, båret af mine luftpudesko.

Den svævende følelse afløstes nu relativt hurtigt af en fornemmelse af, at nogen havde hældt mange tons beton i samtlige lommer i mit fine løbetøj. Men jeg stred mig videre, mens det kværnede i mit hoved: "Du er for lækker, lækker, lækker..." Jo, jo trods min høje placering på aldersskalaen, kende jeg skam Nik & Jay. Også andre tekster kender jeg: "Boing, boing hendes røv går op og ned..." hvilket egentlig godt kunne associeres til min løbestil, men jeg valgte at ignorere tekstens ord - dem gemmer vi til en anden lejlighed!

Jeg løber i intervaller. 5 minutters løb, 5 minutters gang gentaget tre gange. Da jeg nåede til det lille hvide hus, der ligger tæt ved vejkanten på vej hjemad, havde jeg håbet, at jeg var nået til et ganginterval, for det jeg præsterede var ikke kønt. Men jeg var i løb, og jeg lod som ingenting, mens jeg stred mig forbi huset. Synet der mødte husets beboere må have været noget i retning af en tunge, der daskede lydeligt på mit bryst, hvinende og skrigende lyde fra min hals, blodskudte, udstående øjne med stift blik på vejen, kinder der blafrede som blæsebælge og nå ja: Boing, boing.... Faktisk var jeg en smule nervøs for, at beboerne følte sig foranlediget til at ringe 112, men der hørtes heldigvis ingen sirener i det fjerne, så jeg holdt stilen, indtil jeg var udenfor synsvidde. Så faldt jeg rallende om i grøften. Flere minutter senere så man mig stavre op ad græsskrænten og på stive ben vralte de sidste 5 minuttes gang hjem.

Og nu sidder jeg så her og puster, mens en anden af nutidens sangtekster høres for mit indre øre: "Godt gået, knægt, klap dig selv på skulderen..."

Pinlig lidelse

2010-05-14T10:05:00.005+02:00

Jeg har nogen. De gør ondt. De forhindrer mig i at få et naturligt forhold til at gå på toilettet. Og jeg går stille med dørene, når talen falder på dem. Mellem os sagt. Det er ikke lige den første lidelse, man konsulterer lægen med.

For det er jo noget, kun gamle mænd har. Og gamle koner. Og gravide kvinder. Jeg er ingen af delene, vel?

Børn har dem ikke og forstår dem heller ikke:

Scenen er sat for ca. 40 år siden. Jeg ser min venindes storebror stå lænet ind mod toiletdøren med det højre øje presset tæt til nøglehullet. Pludselig lyder det med høj drengerøst:

"Far, far, du må ikke trykke så meget - du får pyramider i røven!!!"

Jeg forstod ingenting men fik nogle meget mærkelige billeder inde i mit hoved.

Måske skulle jeg tage en dyb indånding og se at få bestilt en tid hos lægen...

Havealder?

2010-05-14T08:55:00.006+02:00

Så hørte jeg lige nogle mærkelige ord komme ud af min mund. Vi talte om, hvorvidt vi skulle tage i sommerhus eller blive hjemme her i miniferien. Pga det forholdsvis ringe vejrlig faldt valget ubetinget på hjemmatriklen. Da den beslutning var truffet, var det pludselig at nogle helt fremmede ord fandt vej fra mit indre og ud gennem mine læber: "Jamen, så kan vi da også komme i haven i morgen", lød det højt ud i stuen. Efterfulgt af total stilhed.

Alle tilstedeværende stoppede med det, de var optaget af. Alle tabte underkæben ned på brystet med høje smæld. Alle vendte sig som i slow motion mod mig og sendte mig vantro blikke. Kunne det virkelig være sandt? Havde man virkelig hørt rigtigt?

Var det ikke kvinden, hvis børn i skolen måtte lægge ører til drillerier ang. det faktum, at de andre børn synes, vi bor midt i en losseplads? Var det kvinden, der nu i 11 år har overvejet om ikke det bedste i virkeligheden ville være at få asfalteret hele arealet og måske have en enkelt påskelilje i en krukke? Var det kvinden, hvis have ikke burde kaldes have men snarere jungle eller urskov? Var det virkelig hende, der udtalte disse ord?

Ja, det var det faktisk. Og det var den samme kvinde som på ferie i Provence fik fire små krukker til at hænge på muren med små blomster i. Og som købte en stor pose med blomsterløg for et par måneder siden.

Summa sumarum, der er ved at ske et skifte. Jeg mærker faktisk en spirende lyst til at gå derud. I urskoven. At få sat lidt skik på det hele. At få puttet blomster i de små krukker og få dem hængt op. At få plantet alle løgene i endnu andre krukker og potter. At få frigjort de fliser, der garanteret findes rundt omkring derude for mos og ukrudt. At få sat solsejl op og få hængesofaen frem igen - det må sgu da blive sommer på et tidspunkt, ikke?

Det er alderen, jeg ved det. De æstetiske krav bliver større og rod bliver i højere grad en torn i øjet.

Jeg bekymrer mig ikke så meget over det, men jeg må indrømme, at jeg hidtil har haft held til at sætte mig ned og vente, indtil det går over! Jeg er spændt på, hvordan det går i dag. Mon den spirende lyst til havesysler får overtaget, eller lykkes det mig endnu engang at finde på noget helt andet?

Brilleabe

2010-05-13T18:23:00.003+02:00

"Hvor er mine briller?"

Nå ja, den sætning måtte jo så også inkluderes i mit livs store encyklopædi, da tiden for lidt siden blev moden til det!

Indrømme? Aldrig!

2010-05-13T14:20:00.003+02:00

For et års tid siden fik familien en lille ny. Bil, altså! Og ny var den nu heller ikke, men dejlig og blå. Siden har konebilen været min, og jeg har tilbragt mange glade stunder i den på vej til og fra arbejde. Der er en rigtig god radio i den. Og jeg høre radio for fuld skrue, når jeg er ude at køre.

Radioen er indstillet på P4. Og det har jeg så været nødt til at høre lige siden, for jeg kan ikke finde andre kanaler på radioen. Det er altså rigtigt. For jeg er da ellers alt for ung til at høre P4. Det er jo en kanal for midaldrende koner, der går og nipper blade af potteplanterne dagen lang og drikker spandevis af kaffe, ikke?

Det er da slet ikke fordi, jeg synes, at de er lige lovlig kvikke og højrøstede ovre på P3, vel? Eller fordi jeg synes, musikken dér er en smule fremmedartet for mig. Eller fordi P4´s musikflade indeholder numre med mere end 25 år på bagen og derfor måske alligevel appellerer til, at en 48-årig kone skråler med af fuld hals i en genkendelsens glædesrus. Eller fordi programfladen på P4 trods alt indeholder informationer og oplysende journalistik, der faktisk er interessant for et menneske i min alder.

Nej det er slet ikke derfor, jeg hører P4. Det er kun fordi der er lokale trafikmeldinger på kanalen, at jeg ikke forsøger at finde en anden kanal!

Apropos trafikmeldinger: Da jeg kørte hjem fra arbejde i går, måtte jeg holde ind til siden for ikke at være til unødig fare for mig selv og andre. Jeg brød nemlig sammen i et jordskælvslignende latterbrøl, da jeg hørte følgende:

"Trafikanter på E45 i nordgående retning ved afkørsel 26 bør være ekstra agtpågivende. Der ligger et dådt dødyr i højre vejbane, så bilisterne bedes trække til venstre ved den pågældende afkørsel!"

Men at indrømme, at jeg ind imellem nyder at høre P4? Nej, det bliver over mit lig!

Hårfarve

2010-05-13T13:39:00.002+02:00

"Er du begyndt at farve dit hår?" spurgte min svoger forleden med slet skjult munterhed og et stort glimt i det højre øje.

Jeg ved godt, hvorfor han spurgte. Jeg har også selv lagt mærke til det, og min svoger er en stor drillepind. Både han og jeg ved, at naturen går sin gang, også hvad angår hårfarve.

Så jeg undlod at svare og smilede blot sødt tilbage til ham!

Meget små skridt

2010-05-13T13:20:00.001+02:00

Jeg går rundt i stuen med mine meget gamle løbesko snøret på fødderne. Jeg har haft dem på ca. 45 minutter nu. De er faktisk dejlige at have på.

Manden har spurgt mig, hvorfor jeg går rundt med dem på. Og da måtte jeg forklare ham, at jeg har læst en meget interessant artikel skrevet af en af vor tids mange motionseksperter. Heri står at læse, at man skal starte med små skridt, når man skal i gang med motionen. Med andre ord, når ens mave lægger sig til rette på lårene, når man sætter sig ned, når man opdager man har deller på ryggen, fordi de klør, når man bevæger sig, og når det at skrælle kartofler medfører en hidtil uhørt stakåndethed, så skal man lade være med straks at forestille sig selv sejrsikkert forcere mållinien ved Berlin Maraton året efter.

Små skridt er mantraet. Sætter man overliggeren for højt, kommer man jo aldrig over, vel? Derfor foreslår vor motionsven, at man simpelthen starter med blot at tage løbeskoene på og gå rundt med dem. Så lige pludselig...

Ja, lige pludselig hvad? Nu går jeg så her og venter. Og tænker på, om skoene virkelig er i stand til at få mine ben til at gå hen til hoveddøren og få min ene hånd til at trykke dørhåndtaget ned og til sidst få mit store korpus ud på landevejen og sat i bevægelse med noget, der ligner løbehastighed?

Jeg venter lige lidt endnu og ser, hvad der sker, ikke?

Min nye mavefornemmelse

2010-05-13T11:29:00.001+02:00

Den nederste af mine maver lagde sig stille til ro på mine lår, da jeg satte mig ned for lidt siden.

Hvad dælen er nu det for noget?

Jeg har godt nok registreret en stigende aktivitet i dette ellers lidt overset område af min mave over de seneste måneder. En ny bevægelighed af kød og hud, som ikke har været der før. En hoppen, dansen, kløen, der udvikler sig dér, når resten af kroppen forsøges bevæget i hastigere tempo end almindelig gang. Men at maven ligefrem skal kunne finde ro på mine lår, er afgjort en fornyelse af mine mavefornemmelser. Det kan kun betyde én ting: at den nederste mave nu er ved at antage en størrelse, der muliggør kontakt med en helt anden del af mine krop, nemlig mine trofaste undersåtter: benene. En kontakt, der nøgternt betragtet ikke bør være der. Med andre ord, jeg må se det i øjnene: jeg er ved at blive tyk!

Det er selvfølgelig fordi, jeg engang i tidernes morgen fik foretaget kejsersnit, da min skønne datter kom til verden. Ja, det er da helt klart derfor. Sådan et snit i maveskindet er en voldsom affære. Der er givetvis røget et par muskler, hængsler eller noget med i købet, så maven nu må tilbringe sin tilværelse i mere eller mindre hængende position, ikke? For det kan da ikke være alderen, vel? Eller det siddende arbejde med manglende motion til følge? Eller den gode mad i stigende mængder med tilhørende god vin? Eller aperitiffen før middagen? Eller hjemmelavet softice til dessert og Toffifee til aftenkaffen? Nej, vel?

Nej, der er ingen tvivl! Det er simpelthen det kejsersnit - for mere end 11 år siden, hmmm!

Tja, hvad skal sige? Selvbedrag er nu en god opfindelse!